Bogen er en lille samling prosadigte, der i beskrivende form fortæller narkomanens liv og skæbne, ofte i jeg-form. Glimtvis ses tilbage på en barndom, der gik i skår - på en familie, der ikke magtede - på omgivelser, der forlangte mere end rimeligt, men egentlig uden at lægge skylden fra sig. Forklaringen på, at det er gået galt, er næsten entydig: afhængigheden af stoffer. Det, der begynder med fester og venner og giver den første rus, kan være begyndelsen til enden. Først en overmodig tro på, at det kan styres, siden kriminalitet og prostitution som følgesvende og en opløsning af personlighed og selvværd. Tanken på selvmord, på døden ses som en udvej, lettere end livet, for at ændre det synes umuligt. Stærkest står digtet Jeppes held. Hans held var en ulykke, så han siger fra sin kørestol, at han har fået sit liv tilbage! Nøgternt og reflekterende ser han hvorfor og hvordan og har et reelt budskab til læseren. Teksternes billedskabende kraft vil i en fordomsfri analyse i undervisningssammenhæng uden tvivl virke mere befordrende end fagstof. Et kort tillæg fortæller om fysisk og psykisk afhængighed. Fra 7.-10. klasse.