Flot romandebut af Janina Katz om en ung, jødisk pige, Putska, og hendes liv i Kraków i 1950'erne og 60'erne. Den skildrer Polen under det totalitære styre og den voksende antisemitisme, men er også en kærlighedserklæring til Kraków. Samtidig indeholder romanen en smuk skildring af et mor/datter-forhold, og den er gennemsyret af en sproglig magi, som man kun finder hos rigtige fortællere. I tilgift er handlingen skruet godt sammen, og sprogets træfsikkerhed afslører, at der står en lyriker bag. Putska bor alene med sin mor og lever livet med kærester, studier og en boblende livslyst, som gør, at hun altid må løbe i stedet for at gå. Samtidig bærer hun på sorg og længsel: Moderens familie er død under krigen, faderen har hun aldrig set, og Kraków må hun til slut forlade. Hendes forhold til moderen er præget af afhængighed og konflikter, men også af kærlighed, omsorg og beundring for en klog og stærk kvinde, der har formået at give ukueligheden og glæden for livet videre til sin datter. Janina Katz har udgivet flere digtsamlinger samt erindringsfortællingen Mit liv som barbar (1993) og novellerne Heltens tykke kone og andre historier (1994).