Music / pop

R.Y.C.


Reviews (6)


Gaffa [online]

d. 11. Feb. 2020

By

By

Jens Dræby

d. 11. Feb. 2020

"R.Y.C er måske en joke eller i hvert fald et eksperiment fra endnu en kunstner, der er blevet for god til sin egen genre. Væk er den amerikanske rap, de legesyge rytmer og de mange lag af glitrende bastung electronica. I stedet får vi en omgang vattet guitarpop ... produktionen lyder (...) som en tør Basement Jaxx-demo. Værst står det til, når Crossan tydeligvis bare halvhjertet forsøger at emulere en masse af den psykedeliske og punkede rock, han har lyttet til, mens han voksede op ... Det mest frustrerende er (...) at Mura Masa ikke har bundet sig ordentligt til eksperimentet med den organiske lo-fi-lyd".


NME

d. 16. Jan. 2020

By

By

Thomas Smith

d. 16. Jan. 2020

"R.Y.C' is at its most provocative and memorable when its larger-than-life characters and productions become unhinged and combustible with lust for life. Yet Mura Masa's anxious contemplation of modern-living - the highs, the lows, the lies we tell ourselves to make it all better - hits just as hard".


Pitchfork

d. 22. Jan. 2020

By

By

Megan Buerger

d. 22. Jan. 2020

"The London artist's surprising second album pivots from twinkly, futuristic electro-pop to nostalgic guitar anthems for the bummer generation ... There's something about the song's casual angst and playful duplicitousness that feels the most like teendom-restless, reckless, fleeting".


PopMatters

d. 17. Jan. 2020

By

By

Mick Jacobs

d. 17. Jan. 2020

"Mura Masa's RYC turns towards nostalgia and ends up stunting the promise of his previous work, although it shows a willingness to experiment that proves the producer is still one to watch".


Soundvenue

d. 7. Feb. 2020

By

By

Kjartan F. Stolberg

d. 7. Feb. 2020

"Oven på Mura Masas feature-tunge festplade af et debutalbum havde jeg egentlig forventet mere af det samme på toeren ... Fra de første toner står det klart, at vi har at gøre med et helt andet væsen end debuten. Et stille guitarriff sætter stemningen med en emo-inspireret lyd, som strømmer igennem stort set hele albummet, hvor netop guitaren har fået en langt mere markant plads end synthesizeren ... Stor respekt for, at Alex Crossan vælger at gå i en retning, der er langt mindre kommerciel, men som han åbentlyst brænder for. Men når han selv griber mikrofonen, går det mindre godt. Han er ingen stor sanger ... Dertil er sangskrivning ikke ligefrem rigt på stærke melodilinjer. Gæsterne har været involveret i sangskrivningen, hvilket redder dele af albummet, men Crossans solosange lyder som imitationer af The 1975. Melodierne savner det dynamiske flair, der trods alt gør hans produktion ganske mindeværdig".


Jyllands-posten

d. 23. Feb. 2020

By

By

Kasper Schütt-Jensen

d. 23. Feb. 2020

"Vildskab kender Mura Masa også til. Det vidner en aktuel optræden i det amerikanske talkshow 'Fallon Tonight' om. Sammen med rapperen Slowthai væltede han studiet med en bastant version af nummeret 'Deal With It' - et højdepunkt på hans andet album, 'Raw Youth Collage'".