"Radiumusic er et album skabt af skuespillerinden/sangerinden Lotte Andersen, pianisten Søren Møller, sangskriveren Neill Cardinal Furio og electromusikeren Mikael Elkjær alias Spejderrobot. De fire beskriver selv deres sange og musik som "radioaktiv pop" og "pop-noir", og helt skæve er de "genrebetegnelser" ikke, men tilføjer man begreber som "musical-musik" og "underholdning med et elektronisk twist", kommer man tættere på et fuldstændigt billede af det landskab, der materialiserer sig, når man lytter til albummet".