Books / fiction for children / roman

Ræven


Description


Kamma og Bo besøger fætter Rasmus på landet. En morgen lyder der støj fra hønsegården, og drengene finder 12 døde høns. Mon ræven har taget dem?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 1997

By

By

Ulla Møller

d. 5. Nov. 1997

Selvstændig fortsættelse til Turen fra 1996, i serien Lille Dingo, tilrettelagt til de 7 - 8 åriges første selvstændige læsning. Kamma og Bo besøger fætter Rasmus på landet. En tidlig morgen lyder der støj fra hønsegården. Da drengene kommer derud finder de tolv døde høns. Mon ræven har taget dem? Bo, Rasmus og gravhunden Kiki drager ud for at jage ræven væk fra rævegraven, men inden de er hjemme igen, er den rette gerningsmand, en ilder, blevet skudt. Forfatteren behersker kunsten at skrive let, men alligevel meningsfyldt og spændende for de yngste læsere. De mange charmerende illustrationer støtter og supplerer tekst og personkarakteristik. Omslagets døde høne liggende i en blodpøl signalerer præcist indholdets spændingsfelt.


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 1997

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 5. Nov. 1997

Serien Lille Dingo har bragt flere gode titler til den første læsning. Denne bog bærer også præg af en grundig læsepædagogisk bearbejdelse og er samtidig en lille god og lærerig historie. Bo og Kamma er på besøg hos deres fætter Rasmus, der bor på en gård. Om morgenen vækkes de af støj udenfor, og Rasmus er overbevist om at ræven er på spil i hønsegården. Tolv høns er døde, og børnene er sikre på at Rasmus' far nu vil skyde ræven, og de beslutter sig for at forsøge at redde den. Men det var nu ikke ræven, der var den skyldige. Teksten er sat i meget små blokke i en læsevenlig typografi. De mange gode illustrationer støtter teksten godt. I Turen også fra 1997 møder vi Bo og Kamma for første gang, men forfatteren har leveret rigtig mange populære titler til den første eller tidlige læsning, f.eks Rune-bøgerne og serien om vampyren Viggo, begyndende med Viggo - den lille vampyr fra 1989.


Læsepædagogen

Årg. 46, nr. 4 (1998)

By

By

Karina Bahne

Årg. 46, nr. 4 (1998)