Ragusabrødrene

Denne gang er det et hemmeligt selskab à la Odd Fellow der er hovedpersonen i en Edgar Wallace. Men stadig drejer det sig om en nydelig ung mand, som er forelsket i en smuk ung pige, der i løbet af bogen bliver rig. Den unge pige efterstræbes på livet af den frygtelige leder af Ragusabrødrene, men den unge mand og en dygtig politimand redder hende og hendes formynder og arveonkel. Det kunne være blevet en god historie, hvis blot forfatteren kunne have ladet sin hang til de store og usandsynlige mystifikationer holde sig i baggrunden for en gangs skyld. Det tilstræbt uhyggelige virker nærmest pudsigt, og læseren bliver i den grad ført bag lyset og narret på unfair vis af forfatteren, at interessen for handlingsgangen daler til fordel for irritation over disse unødvendige krumspring. Man bliver så træt af det hele, at ikke engang den egentlig meget spændende sørøveraffære i bogen kan fange interessen for alvor. Som sagt tidligere, det kan have været det helt store for fyrre årsiden, men i dag er Edgar Wallace passé, bortset fra enkelte gode ting. Tidens tand hærger også forfatterskaber, specielt Wallaces slags.

Read the full assessment