Bøger / skønlitteratur til børn

Rapfod : historien om en lille, letbenet dinosaur


Beskrivelse


Billedbog. Den lille dinosaur, Rapfod, er helt alene i verden og det er svært at overleve. Heldigvis møder han en anden dinosaur, Liva, som han stifter familie med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2019

af

af

Louise Urban Andersen

d. 28. feb. 2019

Den lille dinosaur, Rapfod, er alene i en stor og farefuld verden. Bogen kan læses for 5-7-årige.

Rapfod er en lille dinosaur, der blev alene for tre år siden, da hele hans familie blev udryddet af en større rovdinosaur. Lige siden har Rapfod kæmpet for at overleve på egen fod i skoven. Det er svært at være lille i en verden domineret af større rovdinosaurer både til lands, til vands og i luften. Rapfod må slås for føden og kæmpe mod de tre flyveøgler, Riv, Rav og Rusk, der både vil spise de dyr, Rapfod fanger og Rapfod selv. Han må flygte fra de større planteædere, så de ikke træder ham ihjel. Rapfod bliver trist over sin ringe størrelse og over at være alene. Det vender dog en dag, da han møder Liva, en dinosaur magen til ham selv. De beslutter sig for at jage sammen. De bliver snart forelskede og stifter en lille familie, som de passer på.

Dinosaurer er altid et populært emne, og historien om den lille dinosaur er fin. Tegningerne er flotte, og selvom min 5-årige medlæser påpegede, at en Tyrannosaurus Rex altså ikke havde tre kløer, som tegnet, men kun to, faldt historien i god jord.

Wiesmüller har tidligere udgivet bl.a. Ene aleneDen gode dinosaur, der bærer det samme tema som denne bog. Den gode dinosaur fortæller også historien om en lille dinosaurs strabadserWiesmüller har tidligere udgivet bl.a. Ene alene, der bærer det samme tema som denne bog. fortæller også historien om en lille dinosaurs strabadser.