Rapsodi i blåt

Det kan være rigtigt, som nogle hævder, at Rifbjergs udgangspunkt, hans barndom og ungdom, er snævert, men inden for den begrænsning (hvis det i det hele taget kan kaldes en begrænsning) erder en utrolig spændvidde og variationsrigdom. Hans nye roman beretter om den 16-årige Sebastian Piil, der ankommer til København. Han er stukket af fra sin tjeneste som altmuligdreng hos en præst,som har antaget ham, fordi forældrene ikke har råd til at have ham hjemme. Det er under 30'ernes arbejdsløshed, men Sebastian har heldet med sig. På det første værtshus i Istedgade, hvor han sættersig ind for at få noget at spise, kontaktes han af en mystisk mandsperson ved navn Knud, som antager ham. Det viser sig, at Knud er alfons, og Sebastians job bliver som kontaktmand til hansforskellige piger. En rapsodi er som bekendt en sammensmeltning af forskellige temaer, og vi følger også forældrenes og præstefamiliens reaktioner på Sebastians flugt. Det hele er holdt i en lethumoristisk tone og med densikkerhed i miljøtegningen, som er Rifbjergs særkende, indtil den dramatiske og overraskende slutning anslår en helt anden tone. Man flyver gennem bogen.

Read the full assessment