Books / fiction for children

Rasmus - en værre redelighed


Description


Billedbog. Ravnen Rasmus bliver hjemløs, da hans træ bliver fældet. Han prøver forgæves at slå sig ned i en lysmast, et tørrestativ m.v. Men så møder han pigen Ida, som gerne vil have ham boende.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. July 2002

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 18. July 2002

Petra Remens billedfortælling om ravnen Rasmus, der pludselig bliver hjemløs, da hans redetræ bliver fældet, er en historie om rodløshed og venskab. Historien er ganske ligetil - der er findes hverken usynlige lag eller skjulte symboler her. På samme måde er de kraftfulde malede billeder tydelige og illustrative mere end de er krævende eller udfordrende. Fortællingen vil givetvis glæde elskere af den traditionelle, konkrete billedbog, mens den sikkert vil kede tilhængere af mere udfordrende eller krævende billedbøger. Sproget er klart og moderne og udelukkende beskrivende - heller ikke her stilles der større krav end at enhver over 5-6 års alderen uden videre kan følge med. Hovedfiguren ligner til forveksling Nele Moost og Annet Rudolfs berømte, lille ravn - den med den stribede sok - men hvor denne er både fræk, respektløs og provokerende, så er Rasmus Ravn i den her foreliggende billedbog aldeles ufarlig - og dermed også langt mere uinteressant. Når bogen her er lagt til side er både plot og figurtegning glemt. Udmærket, uforpligtende underholdning uden på nogen måde at være opsigtsvækkende.


The libraries' assessment

d. 18. July 2002

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 18. July 2002

En sympatisk, men ikke uforglemmelig billedbog om den hjemløse ravn Rasmus. Rasmus har mistet sit dejlige hjem, da træet med hans rede er blevet fældet. Nu er han på udkig efter et nyt hjem, og det er ikke let. Forgæves prøver han at slå sig ned i en lysstander, et tørrestativ m.v. Heldigvis møder han pigen Ida som inviterer ham til at bo på sit værelse. Senere, da moderen opdager reden, hjælper hun ham med at finde et lille træ der er skudt op ved hans gamle hjem. Ringen er sluttet. Det er umiddelbart en sød og letløbende historie om et let identificerbart emne. Den ganske lange tekst for en billedbog er fortalt i en humoristisk tone, men også med en vis distance som gør at man som læser ikke bliver rigtig grebet af historien. Billederne er farverige og illustrerer teksten udmærket med en let og humoristisk indfaldsvinkel til emnet og den særdeles menneskelige ravn. Til en uforpligtende hyggestund fra ca. 4 år.



Information and editions