Books / fiction for children

Rasmus & Rufus på Tingfinder-stranden


Description


Billedbog. Rasmus og hunden Rufus er med far på en tidlig morgentur til stranden. De nyder turen og oplever naturen og de ting, de finder på hver sin måde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2009

By

By

Ulla Møller

d. 19. May 2009

For børnefamilier og daginstitutioner med børn i 4-6-årsalderen som optakt til eller afrunding af en dejlig og oplevelsesrig strandtur.

Poul E. Nielsen er kunstner og bosat i Lihme i Salling nær Limfjorden. Dette stemningsbillede fra en tidlig morgentur til stranden er hans debut som forfatter og illustrator, og mon ikke inspirationen er hentet i hans nære hverdag. Billedsiden er lette, næsten transparente akvareller, der lader akvarelpapirets grove struktur skinne igennem. Motiverne er dreng, hund og natur ved stranden. Fortællingens drive er drengen Rasmus' udråb "SE HER", der fører fra det ene spændende fund til det næste. En lokkeand, en hulsten, en død krabbe og skelettet af et marsvin. Hunden Rufus nyder turen på sin facon og ruller sig i de døde, ildelugtende dyr. Faderen er den der sætter navn på fundene. Det er dog kun Rasmus, der ser vandhunden/sælen i horisonten. Er den virkelig eller uvirkelig? Det stemmer fint overens med kunstnerens optagethed af ligevægten mellem fantasi og logik, som han beskriver det på sin hjemmeside www.artcoregallery.dk.

En dag på stranden bliver også beskrevet i den fotografiske fagbilledbog Mads og Mia på stranden, 2007 der dog har en mere realistisk tilgang til emnet.

En fin billedbog med et lidt privat præg. Dette opvejes dog af det almene i emnet og af genkendeligheden i Rasmus' oplevelser, selv om det nok er de færreste forundt at finde så mange spændende ting på en enkelt strandtur.