Ravelstein

Sidste år udgav Saul Bellow i en alder af 85 sin 13. roman. Den fik lidt blandede anmeldelser i USA, måske fordi han skildrer en stor national, intellektuel skikkelse temmelig barokt og til tider meget morsomt. Historiens hovedfigur, Ravelstein, er nemlig baseret på Bellows gode ven Allan Bloom som i 80'erne toppede bestsellerlisterne med The Closing of the American Mind (da: Historien om Vestens intellektuelle forfald, 91). Fortælleren er Chick (Bellow selv?), og vi følger ham i beretningen om Ravelsteins sygdom og død af aids-relaterede lidelser. Bogen er et fyrværkeri af litterære citater og filosofiske redegørelser, samtidig med at Ravelstein beskrives næsten for overdrevent. Men Bellows evne til få en "biografisk roman" til at fungere er stadigvæk på trods af hans høje alder i fin form, Humboldts gave (77), var samme genre, og dén gav Pulitzer-prisen. Hans enorme kultur- og verdenshistoriske viden fornægter sig ikke, men man får mere sproglig nydelse, stilstudier og kulturhistorisk viden end egentlig fornemmelse af et plot ved læsning af denne roman. Men det vel også en p.t. undervurderet kvalitet ved et litterært værk : fornøjelsen ved et smukt, skarpt, billeddannende sprog, der kan give sin læser en intellektuel udfordring. Bellows bøger står naturligvis på alle biblioteker, men if. mine stikprøver var de ikke udlånt i ret stor udstrækning.

Read the full assessment