Romanen her er til dem, der kan lide en stilfærdig historie om genkendelige figurer i et genkendeligt univers.
Forfatteren har en større produktion bag sig. Hun har udgivet læse-let-bøger og romaner for voksne, senest Må du græde sig en sø fra 2006, en fin samlivsskildring, samt Alabadoster fra 2005, velanmeldt bog om Johan og hans psykisk syge voksne datter. Denne handler om Sidsel, en kvinde i 60'erne der ser tilbage på et liv, hvor hun satte egne behov i baggrunden for at rette ind efter normer. Sidsel lider af en livslang forelskelse i sin onkel, men gifter sig alligevel med den pæne Carsten og stopper studiet for at passe deres handicappede barn. Sideløbende med hendes historie følger vi veninden Emma og hendes oplevelser som sygeplejerske i en afrikansk flygtningelejr. Egne erfaringer, som forfatteren med fordel har trukket på i andre bøger. Sidsel holder sig på afstand af mennesker og store følelser, men erkender til slut, at det er hverdagslivet og Carsten, hun trods alt elsker. Det er en sympatisk historie, skildringerne af figurerne kan dog nogle steder føles som set udefra, bedst fungerer fortællingen, når dialogerne får lov at bære igennem.
Genremæssigt kommer jeg ved læsningen til at tænke på Anne Marie Løn.
Lavmælt kvindeportræt, der lægger sig tæt op ad underholdningsgenren men kan nok derved finde flere læsere. Kan være god til bogen-kommer-lånere.