"Faktisk har kritikken af massesamfundet været en af de stærkeste drivkræfter bag forbrugerismen de sidste fyrre år". Sådan skriver en tidsskriftsredaktør og en lektor i filosofi i deres nye debatbog. En bog, der eftertrykkeligt punkterer, hvad der måske blot er illusionen om en modkultur båret af idealisme. Eksemplerne bag forfatternes teser om modkulturen som nyttig drivkraft bag forbrugerisme er mange i bogen. Der er hippiernes foretrukne folkevogn, der betød salgssucces for VW. Her er et undergrundstidsskrift, der selv lancerer en sort modkulturel sportssko og bliver en drivkraft bag den massekultur, de ellers identificerer sig som i opposition til. Der er Kurt Cobain, der som hovedkraft i grunge'n ser sig som modkultur, men snart sælger flere cd'er end Michael Jackson. Selv Cobains alt for tidlige død kan ses som den "nødvendige" følge af hans transformation fra en identitet som modkultur til nyttig slave af massekulturen. Et grumt paradoks er, at ikondyrkelsen af Cobain nu også er en del af massekulturen. På bogens omslag er såmænd et andet saligt ungdomsikon, der allerede har haft flere "revivals". Nemlig revolutionshelten Che Guevara her kækt skuende trykt på et kaffekrus. Efter at have læst bogen kommer man i tvivl om, om Che virkelig er endt på et kaffekrus? Velskrevet, velargumenterende, tankevækkende og provokerende kontroversiel debatbog.