I Strømme, 2004 er fiskerkonen Kirsten Sørensen hovedpersonen, mens denne roman følger hendes mand, hendes børn og andre tæt på familien - i alt tolv skæbner. Vi møder de fleste af dem i første kapitel, der foregår umiddelbart efter befrielsen, hvor nogle bliver hentet som nazister eller værnemagere, andre er tidligere modstandsfolk og befries fra fangenskab og andre igen er vidner på sidelinien. Derefter følges hver enkelts historie i typisk Predbjørn Jensen-stil. Uden på nogen måde at fritage nogen for skyld er han alligevel solidarisk med hver person og beskriver de omstændigheder, der har ført til netop hans eller hendes valg af livsbane. I sin korte og økonomiske stil får han gennem de tolv skæbner givet et bredt billede af danske skæbner under krigen: fra den kommunistiske modstandsmand over tavse modstandere, stille medløbere, entreprenante værnemagere og de glødende nazister. Samtidig får han som i første bind givet et frysende billede af en familie med grimme fortrængninger og lig i lasten. Det er meget flot skrevet og de to små romaner er et bud på en anderledes slægtssaga, der dog er alt andet end tandløs og hyggelig.