Kender I det: Hverdagen kører i slowmotion, mens tankerne derimod er sat på fastforward? Det er essensen af Julie Mendels "Relikvie". For alle der kan lide digte og skæv ny dansk litteratur.
Mendel har opdelt "Relikvie" i 3 dele; hver del indledes af en liste "relikvier". I første del opholder jeget sig alene i London og registrerer omhyggeligt hverdagens hændelser, tanker og længsel efter kærlighed. I anden del er jeget tilbage, hjemme i København, med sin kæreste, men føler sig endnu mere alene og skriver et kærlighedsbrev til sangeren Kurt Cobain. Endelig i tredje del ryddes der op; jeget flytter - men det er langt fra kun fysiske ting der knokles rundt med.
Digtsamlingen er Mendels debut, og med den gør hun sig fortjent til en plads blandt spændende nye danske forfattere. Hendes poesi er forfriskende, og måden hvorpå den formidles, forstærker kun fortællingen og sproget - som hun ellers ikke har det mindste besvær med at mestre. Bogens forside er så indtagende og anderledes at den vil formidle sig selv. "Relikvie" er minimalistisk i sit udtryk - men med en slet skjult bagside af maksimalisme - både i poesiens fortælling og i layout.
Mendel rider med på en lækker ny bølge af danske forfattere. Kan man lide digtene, anbefales fx AvatarJungle af Caspar Eric eller, den mere eksperimenterende, Christina Hagens Jungle til videre læsningMendel rider med på en lækker ny bølge af danske forfattere. Kan man lide digtene, anbefales fx Avatar af Caspar Eric eller, den mere eksperimenterende, Christina Hagens til videre læsning.