Romanen foregår i Spanien i begyndelsen af 1970'erne; Franco er døende og folk mærker så småt nye vinde blæse, men endnu er landet holdt i et jerngreb. Børn og ikke mindst kvinder er undertrykt materielt, åndeligt og seksuelt, og bogens ærinde er at skildre denne undertrykkelse set ud fra 3 kvinder, der bor under samme tag i et velhaverhus i Madrid, hvor husets usympatiske herre Fernandez (ansat i det hemmelige politi) lægger alt og alle ned: hustruen Mercedes, tjenestepigen og analfabeten Theresa og den danske barnepige Sonja. Selv om deres status i hierakiet er forskellig, mærker de alle tre Fernandez' dominans, som selvfølgelig opleves specielt grotesk af en skandinav. Sonja er den bramfri hovedperson gennem hvis øjne familiens vej mod den grumme opløsning opleves.- Tids- og miljøbilledet er med gode detaljer og virker autentisk - måske endda selvoplevet? - hvorimod personportrætterne,tegnet med forståelig harme, er lige firskårne nok. Det er ikke desto mindre en dramatisk historie, der kunne være blevet langt bedre, om der havde været arbejdet mere med både tegnsætning og med sproglige nuancer. Læsningen hæmmes af, at det er svært at se, hvem der taler. Forf. har tidl. skrevet I paradis ved en fejltagelse (87).