Books / fiction / roman

Sigøjnerinden fra Sevilla


Description


I Sevillas sigøjnerkvarter fortryller den unge Milagros med sin dans, og da hun slutter venskab med den frigivne sorte slave Caridad, når dansen nye, svimlende højder. Men sigøjnernes kultur er under hårdt ydre og indre pres i 1700-tallets Spanien.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 7. Oct. 2013

By

By

Helle Winther Olsen

d. 7. Oct. 2013

Forfatteren støder med denne fyrige historiske roman direkte i hjertekulen på sine fans og andre der holder af farverige, dramatiske fortællinger, og som ikke går af vejen for et massivt omfang.

Den historiske ramme er Spanien i 1700-tallet, fundamentet er sigøjnernes utålelige livsvilkår, deres kultur i kollision med den katolske livsopfattelse og dertil ønsket om en forståelse for flamencodansens opståen som en forening af traditionel spansk dans og de sortes slavedans. Denne viden formidles til læseren gennem skildringen af et tæt og usædvanligt venskab mellem to kvinder: den sorte frigivne tobaksslave Caridad og den unge sigøjnerpige Milagros. Milagros' skæbne besegles af hendes skønhed og overdådige danseevner, som efterhånden inkorporerer Caridads grænseoverskridende slaverytmer og sang og bibringer hendes optræden noget helt unikt. Dertil kommer en dødsensfarlig betagelse af den unge Pedro Garcia fra en familie der i generationer har været familiefjender. Romanen skildrer de to kvinders liv gennem en overvældende tour de force af drama, knivstikkerier, deportationer, ulykke og blodhævn, hvor trofastheden og fælles ulykke forener dem på godt og især ondt. Forfatteren skriver dramatisk og udtømmende - lige på grænsen til det udmattende på de 800 s.

Historiefortælling med drama fås på lignende niveau hos Ken Follett, Robyn Young og Noah Gordon.

Fyrig spansk historie med sigøjnerkulturen i centrum får uden tvivl blodet til at rulle hurtigere i mange læseres årer.


litteratursiden.dk

d. 19. Dec. 2013

By

By

Beth Høst

d. 19. Dec. 2013

Sigøjnerliv, frihed, farver, drama, lidenskab, kærlighed og blodhævn. Det er nogle af ingredienserne i denne gedigent underholdende megakrønike, der starter i 1748. Denne bog kræver både armkræfter o...


Berlingske tidende

d. 21. Dec. 2013

By

By

Jan Hedegaard

d. 21. Dec. 2013


Jyllands-posten

d. 30. Nov. 2013

By

By

Henriette Bacher Lind

d. 30. Nov. 2013