Books / nonfiction

Respektfulde forældre, respektfulde børn : 7 nøgler til at forvandle familiekonflikter til samarbejde


Description


Anvisninger på at skabe et miljø af gensidig respekt, tryghed og åben kommunikation i hjemmet gennem historier, øvelser og lege.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. June 2010

By

By

Erik Nicolaisen Høy

d. 25. June 2010

Bogen henvender sig til forældre med interesse i at ændre og forbedre forholdet til deres børn.

De to forfattere er fra USA og arbejder med ikkevoldelig kommunikation mellem børn og deres forældre. Bogen bygger især på Marshall Rosenbergs teori om girafsprog, se fx hans Ikkevoldelig kommunikation - girafsprog. Den er udkommet i 3 udgaver, senest i 2009. Bogens udgangspunkt er at lære forældre at tale og opføre sig ordentligt over for deres børn, dvs. dele værdier og efterleve disse, i stedet for at belære og irettesætte. Bogen er delt i tre hovedafsnit: Et generelt afsnit om grundlaget for respekt og samarbejde, et hovedafsnit om 7 nøgler til samarbejde, og endeligt et afsnit med aktiviteter og spil til familiemøder om forskellige emner. Bogen er meget let forståelig, pædagogisk opbygget med skematiske opsummeringer, øvelser/lege, plads til noter og vekslen mellem teori og handleanvisninger.

Udover Marshall Rosenbergs håndfuld bøger om girafsprog er der bl.a. Girafsprog : empatisk kommunikation i pædagogens arbejde, 2002, af Bodil Weirsøe. I forhold til disse behandler nærværende bog specielt forholdet mellem børn og forældre.

Bog for forældre med råd til at skabe et liv med deres børn baseret på følelser, tillid og respekt, i stedet for tanker, meninger og domme.