"Hendes første nye studiealbum siden 2009 (...) skulle angiveligt være Charlotte Gainsbourgs forsøg på at arbejde sig gennem sorgen [over tabet af sin halvsøster]. Hun har for første gang skrevet [omtrent] alle teksterne selv (...) og veksler vanen tro mellem engelske og franske gloser ... Broderparten af musikken har Gainsbourg lavet i selskab med den franske producer SebastiAn. Sammen har de skabt et meget filmisk udtryk med store dramatiske strygere, urovækkende horror-syntharpeggioer, funky bas-gange og knastørre 1970er-trommer, der ligesom Charlotte Gainsbourgs luftigt sukkende vokal omgående sender tankerne i retning af hendes far og mors enestående musik på klassikere som »Histoire de Melody Nelson« (1971). Det er altsammen meget godt. Især et nummer som den disco-pumpende »Deadly Valentine« er virkelig høj klasse. Men udtrykket lægger uvægerligt også en distance til det personlige og smertelige udgangspunkt. Det gør ikke ondt. Men det føles cool. Forbandet cool".