Film / nonfiktion til børn / real- og animationsfilm

Restaurangutang : mad med aber i


Beskrivelse


Aben Fiffi leder spisestedet, Restaurangutang. I køkkenet står aberne Heino og Kjeld, der desværre ikke kan lave mad, men det kan elveren Lasnifir, som kokkene har spærret inde i kælderen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2013

af

af

Astrid Tang

d. 30. aug. 2013

Serie af madlavningsprogrammer for børn. Programmerne kan tjene til inspiration, men ikke direkte som instruktionsprogrammer.

13 afsnit hver af ca. 10 minutters varighed, alle bygget op om samme skabelon: Aben Fiffi er leder af spiststedet Restaurangutang. I køkkenet står abe-kokkene Heino og Kjeld parat til at lave mad af de ingredienser som Fiffi har købt. Heino og Kjeld er bare ikke særligt gode til at lave mad, men de har fanget en elver som kan. Det gør han så, mens Heino og Kjeld pjatter rundt i køkkenet. Af og til afbrydes udsendelsen af en kommentar fra en ninja på et bibliotek eller en mand med en pibe. Det lyder fjollet og det er det også. Det er bl.a. Anders Morgenthaler der står bag, og serien emmer af hans karakteristiske højtråbende humor.

DR's "Køkkenhyggen Hella" er også et madlavningsprogram, men i et roligere tempo. Begge programmer springer dog i opskrifterne, viser ikke alle trin og ingredienser, så de kan ikke bruges som direkte instruktionsprogrammer. Der følger et godt lille hæfte med dvd'en, hvori alle opskrifterne fra Restaurangutang kan findes.

Filmen Restaurangutang har været vist på Ramasjang og målet har været at inspirere børn og unge til at gå i køkkenet, introducere sunde madvarer og lette retter. Det hele virker dog noget fjollet og usammenhængende, selvom intentionerne er fine.