"Inspirationen er hentet fra nogle af 00'ernes største storladne, melodiske rocknavne som Alter Bridge, Creed og Nickelback ... De fem medlemmer i Drivenfield benytter sig flittigt af velkendte og effektive virkemidler, hvilket danner solide arrangementer med masser af melodisk patos. Sangenes effektfulde hooks kommer som skidt fra en spædkalv og det energiske, hårdslående udtryk blandes med emotionelle tekster. En sang der allerede nu har fået en del airplay er singlen "Silent Angel" som præsenterer bandets samlede lyd meget fint i ét track. Her er både arrangement og vokalperformance helt i top".