Til de der er interesseret i rockhistorie.
Bogen er skrevet af Dorte Hygum Sørensen, der er musikanmelder ved Politiken. Hun har tidligere skrevet bogen Hip hop fra 1996. Bogen omhandler de seneste 50 års rockhistorie. Bogen er inddelt efter årtier og musikken sættes i forhold til tidens aktuelle emner som fx politik og og kønsroller. Bogen er spækket med flotte billeder og sangtekster fra datidens kunstnere. Enkelte kunstnere og bands har fået deres egen lille artikel. Sproget er levende, og bogen er velegnet til at læse fra start til slut og er ikke som sådan noget opslagsværk. Bogen indeholder et fint stikordsregister, så det er nemt at finde rundt i bogen.
Der findes efterhånden en del litteratur om rockhistorie. Specielt de mange rock- og musikleksika. Dertil er Rock et godt supplement så man kan få et indblik i de forskellige perioder i rockhistorien. To bøger der ligner Rock er: Kramshøjs rockhistorie der udkom for ganske nyligt, her er der fokus på forfatterens personlige rockhistorie. Og Popmusikkens historie 1977-1987 ligeledes ganske ny, den dækker en noget mindre periode.
En god bog, som giver et bredt billede af de sidste 50 års rock historie. Desuden får man et godt overblik over hvordan rocken har udviklet sig.