Books / fiction for children / billedbøger

Rod og Bjørne tager til stranden


Description


At bade i havet (og være venner) er ikke lutter lagkage. Til oplæsning om badesikkerhed og venskab for 3-5-årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Apr. 2021

By

By

Louise Urban Andersen

d. 9. Apr. 2021

At bade i havet (og være venner) er ikke lutter lagkage. Til oplæsning om badesikkerhed og venskab for 3-5-årige.

Rod og Bjørne skal til stranden med deres badedyr, og de glæder sig. Rod er en vovehals og vil gerne ud på det dybe vand, men Bjørne advarer ham mod det. Da de kommer ned på stranden, får Bjørne øje på den yndige Lo, der bygger sandslot. Rod vil have ham med i vandet, men Bjørne vil hellere lege med Lo, så han glemmer alt om at se efter sin bedste ven. Rod går i vandet, og snart er han ude på det dybe vand. Pludselig opdager Bjørne, at Rod er langt ude, så han og Lo svømmer ud for at redde ham på deres badedyr. Da de når ud til ham, vil han ikke høre efter. Lo og Bjørnes badedyr går i stykker, og nu er det Rod, der må redde dem. Han klarer det heldigvis, og da de kommer ind på stranden, beslutter de, at de ikke vil bade mere, og de leger med sandslottet resten af dagen.

Endnu en dejlig, humoristisk fortælling om de bedste uvenner, Rod og Bjørne. Fortællingen handler om at svigte sin bedste ven et øjeblik, men når alt kommer til alt, vil de altid hjælpe hinanden. Tegningerne er dejligt friske og humoristiske.

Rod og Bjørne kender vi allerede fra bl.a. Rod og Bjørne leger gemmeleg.