Books / fiction / noveller

Rød cyklus 2.0 : uhøjtidelige dystopier om køn


Description


Dystopiske noveller, hvor kvinderne er blevet den nye elite. For dem, der holder af dystopiske noveller.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Sep. 2021

By

By

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 17. Sep. 2021

Dystopiske noveller, hvor kvinderne er blevet den nye elite. For dem, der holder af dystopiske noveller.

Den første novelle starter med begyndelsen, hvor Adam og Eva står for at blive forvist fra Edens have. I løbet af novellen går det op for en, at Eva er den stærke klippe og Adam er lidt af et følelsesmæssigt rod. Og i novellerne herefter følger vi kvinder, der er stærke, selvstændige og ikke har brug for mænd. Fx i novellen "Død fugl falder ikke", hvor vi møder Helene, der arbejder i fertilitetsbranchen. Mændene på arbejdspladsen er i et lavere hierarki. De står for IT-service, er forvist til et bestemt sted i kantinen og kan kendes på deres blå dragter. Helene føler lede ved disse mænd, og hun bliver betaget af en dværg, der dagligt optræder med sin klarinet. Til sidst samler hun ham op og bærer ham hjem for at lade ham tilfredsstille hende. "Den røde cyklus" blev udgivet i 2014 som e-bog. Nærværende bog, "Rød cyklus 2.0" indeholder de samme noveller plus et par ekstra længere fortællinger.

Nogle svære, men spændende noveller. Kontrasten mellem handlekraftige kvinder, man føler empati for og så dystopien, hvor kvinderne er den nye elite, er super interessant.

En roman, der også vender magtbalancen på hovedet er Kraften.