Books / fiction for children / roman

Røverhistorier fra Roskilde


Description


Beretning om den nyuddannede jurist Sørine Benz, der har fået job som anklager i Roskilde, og den livlige Leo Lundgren, der er fuld af påfund, og ikke altid kan finde ud af hvordan man bør opføre sig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. May 2018

By

By

Lars Larsen

d. 14. May 2018

Spændende og sjov roman med flere handlingsforløb og mange personer. Til børn og unge fra 9 til 13 år. Egnet til højtlæsning.

Romanen indeholder to handlingsforløb. Hovedsynsvinklen skifter mellem Sørine og Leo i hvert kapitel, og deres veje krydses flere gange undervejs. Der er historien om den nyuddannede jurist Sørine Benz, som flytter fra Ringkøbing til Roskilde og får job hos politiet. Samtidig er der historien om den livlige Leo Lundgren, som er fuld af påfund, og ikke altid kan finde ud af hvordan man opfører sig. Herudover er der beskrivelser af den søde frisør Mathilde fra salon Cut Elly, tante Agnete på Villavej, Sørines 11-årige venner Tobias og Albert plus juristkollegaen Mads Anholt, og endelig har Tommy og Rasmus Seebach også et par vigtige roller.

Historien er godt skruet sammen. Den er spændende og sjov, og det lykkes forfatteren, som selv er jurist, at væve interessante og forklarende oplysninger om retssystemet ind i handlingen. Der er mange personer at holde styr på, og som historien skrider frem, vikles deres liv sammen til en fin fortælling om følelser, usikkerhed, venskab, forelskelse og kærlighed. Et lille efterskrift antyder, at der er flere røverhistorier på vej om Sørine og Leo og de andre børn og voksne i Roskilde. Bortset fra en illustreret stamtavle for familien Lundgren og en pandekageopskrift fører Stefan Lægaards få illustrationer ikke meget nyt til historien.

Bogens humor minder om Thøger Birkelands serie om "Krummerne" og Bjarne Reuters "Bertram"-serie.