Hvad fanden der foregår på Róisín Machine ved jeg simpelthen ikke! Den ene lange disco-odyssé tager over efter den anden, mens Murphy skruer helt op for at spille dansegulvets royalist, med sin karakteristiske, kraftfulde og hæse vokal. Men det kan ikke redde pladen, som klart er den svageste soloplade fra hendes side. Og også den mest skuffende ... Albummet fungerer simpelthen ikke, overhovedet, og når jeg sidder tilbage med en irriterende, hul fornemmelse, efter at have hørt en plade med en kunstner, jeg plejer at respektere højt, så er der noget fundamentalt i vejen".