"Den ny lp er hendes musikalsk set mest minimalistiske udgivelse til dato, og trods brugen af en 10-11 co-producere er udtrykket yderst homogent. På en stor del af sangene er akkompagnementet holdt til blot klaver, nogle gange garneret med et strejf af strygere, samplet slagtøj, og hvad der kunne lyde som »fundne lyde«. Andre gange benyttes andre instrumenter, men sparsomt, så sparsomt ... Ud over det skrabede lydlandskab synger Rey som gjaldt det livet, en ægte desperation bryder gennem den indimellem lige lovlig mondæne tristesse ... Stemningen af uro, ængstelse og lurende katastrofe gennemsyrer et album, der fastslår hendes position som en af tidens mest interessante og substantielle popkunstnere".