Books / fiction for children / roman

Rosa på loppemarked


Description


Rosa er på loppemarked med sin mor, og her mister hun sin dejlige bamse. Tror du, hun finder den igen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Feb. 2009

By

By

Bodil Pedersen

d. 25. Feb. 2009

Dette lille boghæfte henvender sig primært til børn i førskolealderen.

Hæftet er bygget op omkring hovedpersonen Rosa, der er på loppemarked med sin mor. Her mister hun sin søde bamse, og læseren følger hendes forsøg på at få den tilbage. I teksten er udeladt et ord i hver linje, og det er erstattet af en illustration, så barnet kan gættelæse og på den måde kan få en fornemmelse af at være med i læseprocessen, når bogen læses højt. Teksten er sat med stor typografi. Illustrationerne er meget stereotype. Efter hvert afsnit er der enkle og lette quizopgaver og farveopgaver. Bagest i bogen er der ordliste over de anvendte illustrationer samt løsninger til opgaverne. Desuden findes der faktaoplysninger om loppemarkeder.

Bogen er niveau 1 i serien Læseuglen.

Den lille bog vil omkring rigtig mange ting på ganske få sider - både fortælle en historie, quizze og give fakta. Måske vil den være hyggelig at kigge i, hvis man sidder sammen med en voksen, men bogen har ikke skole- eller biblioteksrelevans - alene af den grund, at der er lagt op til, at man skriver og farver i bogen. For 3-5-årige.