Forfatteren har ladet sig inspirere af de bamser, familien har kendt til, men påvirkningen fra Peter Plys er umiskendelig. Panda-Barnet i denne bog minder f.eks. meget om Kængubarnet. Borberg har ikke pustet liv nok i sine bamser til at løfte dem over det skabelonagtige, men han har skabt en masse små dramatiske episoder, der gør bogen til en ganske effektiv småbørnsgyser, der kan bruges til oplæsning fra ca. 6 år. Borbergs datter Sofie har gennemillustreret bogen med charmerende, naivistiske tegninger, der rammer bogens tone godt. Efter en lidt voksenfilosofisk indledning om børns forhold til og behandling af deres bamser giver forfatteren sin forklaring på bamsernes egenliv, som en slags kollektiv drømmetilstand, når de ikke håndteres af børnene. Her glipper logikken dog lidt, da han til slut for en stund lader bamserne materialisere sig i stuen, hvor børnenes mor ser dem. Som gyser betragtet fungerer bogen for målgruppen. De små eventyr, bamserne oplever, er lige tilpas dramatiske uden at blive for uhyggelige, og Borbergs humor er ganske usofistikeret og umiddelbart forståelig for børn.