Books / fiction for children

Rosa & Rumle - superseje solbriller


Description


Billedbog. Geden Rosa skal i byen for at købe æbler, gulerødder, kål og is. Hun er lidt forvirret og får købt alt muligt andet - solhat, en bade-blæksprutte, en trompet og - ikke mindst - et par grønne solbriller med jordbær på!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Mar. 2011

By

By

Lars Aagaard

d. 14. Mar. 2011

En let hævet pegefinger ("man skal behandle hinanden med respekt") vil tiltale nogle voksne og glide elegant hen over hovederne på tilhørerne. Jeg kan godt forestille mig, at pædagoger vil byde bogens ærinde velkommen - vi skal jo være her allesammen. Tilhørerne er mellem 3 og 7 år.

Rosa, der er ged, skal i byen for at købe æbler, gulerødder, kål og is til Rumle, der er æsel. Hun er lidt forvirret og overfladisk og får købt alt muligt andet på det sydlandske marked, hun svanser hen til. Det bliver en solhat, en bade-blæksprutte, en trompet og - ikke mindst - et par grønne solbriller med jordbær på! Det er ikke helt godt nok, for de to venner har ikke mere mad i huset; men man skal jo behandle hinanden med respekt, så turen går tilbage til markedet, hvor de køber overdådigt ind - også frugt og grøntsager. Tegnestilen er munter og dynamisk, der er skub og drive i fortællestilen, det modsvares af en dialogrig tekst. Forfatter og tegner er nye, men bringer i samme omgang to billedbøger mere.

Efter udbudet af billedbøger om venskab at dømme skulle man tro det var noget, ingen børn selv kunne finde ud af. Jeg har mere mest lyst til at sammenligne med Strids Lille frø, der har langt mere kant på tolerance-emnet. Men det er jo hver sit.

En munter billedbog i den lette vægtklasse og med et overbærende livssyn.



Information and editions