Books / fiction for children

Rosas dans


Description


Billedbog. Rosa elsker at danse og gør det konstant. En dag danser hun med professionelle dansere, der har så mange regler, at Rosa mister lysten til at danse. Hun glemmer helt, hvordan man gør, men heldigvis kan hendes forældre huske det.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Sep. 2014

By

By

Marianne Agger

d. 4. Sep. 2014

Livsglad billedbog om at elske at danse. Især små piger fra 3-6 år er målgruppen for denne udgivelse. For- og bagside er fyldt med dansende mennesker, og bagsideteksten forklarer fint, hvad bogen handler om.

Mie Frey Damgaard er forfatter, illustrator og designer og har tidligere udgivet billedbogen Sofie, hjertet og FølgeSvend. Rosa, der er i børnehavealderen, elsker at danse og gør det hele tiden. Hun danser i tøjet om morgenen, på vej til børnehave, midt i aftensmaden og inden sengetid. Rosas far ser et opslag, hvor der søges dansere til at danse landet rundt. Det vil Rosa, så hun kaster sig ud i det. Straks er der nogen, der stopper hende. For der er regler, der skal følges, når man danser, mener de professionelle dansere. Reglerne gør, at Rosa mister modet og lysten til at danse. Hun glemmer, hvordan man gør, men heldigvis husker hendes forældre det stadig. Sød historie om dans og passion og om, at regler kan ødelægge kreativitet og modet og lysten. Rosa mærker, at hun ikke passer ind et sted, og det gør hende ked af det. Det er noget, de fleste mennesker oplever på et tidspunkt, så her kan man tage en snak om det. Bogen udstråler energi, spræl og aktivitet via de grafiske illustrationer. Tekst og illustrationer understøtter hinanden, og man får lyst til at springe op og danse efter endt læsning.

Danse-billedbøger er der ikke mange af. Dog findes der et par stykker som fx Hests Nu danser Nanna.

Skønt med en fin billedbog, der udfylder et hul rent emnemæssigt.