Bøger / faglitteratur

Royale rejser : bag kulisserne hos de kongelige


Beskrivelse


Pressefotografer fortæller anekdoter fra deres kontakt med de kongelige på deres rejser rundt i Danmark og udlandet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2009

af

af

Tove Delica

d. 19. okt. 2009

Bogen vil kunne interessere ugebladslæsere, der er interesseret i alt om kongehuset.

John Lindskog er tidligere Se- & Hør- journalist, nu populærskribent. Han har tidligere skrevet om fx Simon Spies og Bøje Nielsen, og sidste år kom hans bog om Marie Cavallier. Her har han talt med en lang række fotografer om deres arbejde med at fotografere de kongelige på deres mange rejser. Bogen består hovedsagelig af anekdoter om deres mere eller mindre vanskelige forhold, og de fotograferedes måde at tackle pressen på. Interessant er beskrivelsen af, hvordan vilkårene er ændret fra aviser til nu tv og ugeblade. Bogen er let at læse og illustreret med mange gode fotos af både den forrige og den nuværende regent med familie. Stoffet virker imidlertid meget specielt og uinteressant for andre end pressen selv og meget kongetro læsere. I sidste kapitel som er totalt løsrevet fra resten af bogen, lufter forfatteren en påstand om, at dronningen har tænkt sig at abdicere og flytte til Frankrig med sin mand.

I den store vrimmel af bøger om vores populære kongehus, ser jeg ingen om samme emne.

Bogen har et meget specielt emnevalg, men er usmagelig i sin udokumenterede påstand om regentparrets exit. Men det giver omtale og salgstal om ikke meget andet. Kongehuset har da også hurtigt været ude med et dementi.