Steiner (1861-1925) var et fænomen med umådelig spændvidde. Doktor i filosofi. Matematiske og kunstneriske studier. Pædagogisk og litterær virksomhed. Bygherre af Goetheanum i Dornach.Clairvoyant opfattende Jesus som allestedsnærværende i kosmos, hvilket førte ham til en gudsopfattelse: Kristologien. Skaber af den antroposofiske verdensanskuelse, der i dag især levendeholdes iSteinerskolerne og i biodynamiske landbrugsprincipper. Ca. 5000 foredrag holdt han indimellem sin skribentvirksomhed. At det på ca. 150 sider er lykkedes Hemleben at få hold på essensen af detteliv er beundringsværdigt. Ud fra hver side lyser forf.s respekt for og viden om den biograferede og hans tid. Bogen er inddelt i kapitler, successivt følgende Steiner fra fødsel til død, med brugaf originale tekster og fotografier, der afvekslende med forf.s uddybende tolkning gør bogen levende. Den afsluttes med tidstavle, bibliografi (tysksproget) samt navneregister. Bibliotekerne kanatter sikre sig dette lødige oglettilgængelige værk, der er et fotografisk optryk fra 1968. På dansk kan i øvrigt henvises til: Engelbrecht, John: Rudolf Steiner som filosof, 1977.