Books / fiction for children

Rundt og rundt sådan cirkus : hunden Grock i cirkus


Description


Billedbog. Hunden Grock opholder sig en dag i et cirkus og oplever klovne, elefanter og især den dejlige hundedame Angel.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Apr. 2012

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 4. Apr. 2012

En kunstnerisk og anderledes billedbog om cirkus, som kan formidles til børn fra 4 år. Bogens lange tekst placerer den måske lige så meget på højtlæsningshylderne, men formatet er billedbogsstørrelse, og billederne er en bærende del af bogen.

Illustrator er billedkunstner og kendes fra Spiller engle fodbold 10/51. Hun har opholdt sig i Cirkus Arena, og det er ud fra hendes indtryk, at forfatteren har lavet fortællingen om den lille hund Grock, der opholder sig en dag i cirkus, hvor han med alle sanser oplever elefanter, klovne, cirkusdirektøren og især hundedamen Angel. I en lang tankestrøm fortæller Grock stort og småt om de forkælede elefanter, der får hele franskbrød som godbidder, erindringer fra hans eget lille hundeliv, og hvad han ellers observerer (han er nemlig en observant hund), og om den overraskelse personalet har lavet, fordi cirkusdirektøren har fødselsdag. Teksten er sød og hyggelig, men den er også lang med mange svinkeærinder og kræver en lidt tålmodig tilhører. Illustrationerne er sanselige og levende i glade, varme farver malet med brede penselsstrøg. De giver en fin stemning af savsmuld og cirkusmiljø, vi mangler kun musikken for at være der selv.

Dette er ikke den eneste billedbog om hunde og cirkus, også Line Vittrups Milo i cirkus (11/26) lader en hund opleve miljøet. Dog med fotos som illustrationer.

Dejlige billeder og en lidt lang, men hyggelig tekst giver tilsammen en bog, der fint kan supplere de mange andre bøger, vi har om emnet.



Information and editions