"Han har fået styr på lortet, som man siger. Han nærmer sig de 40 og har været gift med popsilden Mandy Moore i fem år. Og i interview kan man læse, at han enormt godt kan lide katte og en god kop te. Ikke ligefrem den vildeste rock'n'rolltilværelse, vel? Alligevel er hans 14. plade på lige så mange år en decideret rockplade. Ikke af den viltre og ustyrlige slags, men der skrues da godt op for den elektriske guitar på dette lille dusin sejt huggende, længselsfulde sange, der øjeblikkeligt sender tankerne i retning af amerikanske heartland-rockere som Tom Petty og Bruce Springsteen".