Bøger / skønlitteratur / noveller

Så kan de lære det : syret selvtægtssatire


Beskrivelse


Noveller om hævn med overraskende slutninger. Seksuelle krænkelser af snart sagt enhver art får i disse noveller en ofte uventet hævn. Også andre krænkende gerninger end de seksuelle kommer under kniven.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2019

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 14. maj 2019

Novellesamling bestående af 29 noveller, der kredser om selvtægt, hævn, krænkelse, sex, magt m.m. For voksne eller unge novellelæsere.

Noveller, der foregår i nutiden (2019). Fælles for de 29 noveller er udspekuleret hævn og overraskende slutninger. I flere noveller bruges de sociale medier, som "point of no return" for karaktererne, da der lægges billeder eller film op af dem. Sex og seksuelle krænkelser går også igen i mange af novellerne. Novellerne er fortalt med både jeg-persons og 3. persons-fortæller i alle aldre - både etnisk danske og indvandrere. Bogen har en bemærkelsesværdig forside af et herreskridt med en pink malingshånd på.

Novellernes overraskelsesmoment er deres helt stærke side. Emnemæssigt er der mange meget alvorlige noveller om fx drab og voldtægt, men overraskelsen gør noget rigtig godt for de dystre emner. Indimellem er dialogen lidt forceret og "ung med de unge". Novellerne minder om hinanden i opbygning. Det kan anbefales ikke at læse mange af novellerne i træk, da de hver især er grove og stærke, og de fortjener at trænge ind én for en.

Hævn og mord er også temaet i disse noveller: Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historierRadiator. Denne moderne klassiker har også noveller, der kredser om sex og vold: RadiatorHævn og mord er også temaet i disse noveller: Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier. Denne moderne klassiker har også noveller, der kredser om sex og vold: .