Books / nonfiction / erindringer

Sådan én er jeg jo ikke


Description


Forfatteren blev sygemeldt som socialrådgiver efter et uheldigt piskesmæld. Hun fortæller her sin historie, og guider samtidig andre sygemeldte, der er fanget i systemet som blot endnu et nummer på det lokale jobcenter. Oplagt til både sygemeldte og til professionelle fx socialrådgivere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 2021

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 19. Feb. 2021

Forfatteren blev sygemeldt som socialrådgiver efter et uheldigt piskesmæld. Hun fortæller her sin historie, og guider samtidig andre sygemeldte, der er fanget i systemet som blot endnu et nummer på det lokale jobcenter. Oplagt til både sygemeldte og til professionelle fx socialrådgivere.

"Jeg har taget omvejen - for at vise dig genvejen". Sådan indleder Marianne Stein sin bog, hvor hun først fortæller sin egen historie. Herefter følger overskrifter som "Velfærd under pres. Er det dét vi kaldet et velfærdssamfund?" og "Velfærdssamfundet griber dig ikke. Så ta' lederskab i Den Gule Førertrøje." Med referencen til cykelsporten følger 9 etaper, hvor forfatteren redegør for en lang række problemstillinger du møder som sygemeldt. Hver problemstilling er et mix af teori og en case. Her er fx gode råd om den lovgivning du møder, om dialog og kommunikation, om den rådgivning du kan få som sygemeldt, om status, kontakter og netværk. Nogle cases er med navngivne personer, mens andre er anonyme. Marianne Stein arbejder nu igen som socialrådgiver. Det er hendes første bog.

Velskrevet og tankevækkende læsning. Det er en barsk virkelighed, som møder dig som sygemeldt. Det kan ingen være i tvivl om efter have læst denne modige bog, som med eksemplets magt giver nødvendige viden og redskaber til sygemeldte.

En anden bog om at være endnu et nummer i det danske socialsystem er fx Blot en borger.