Sabine

Den unge fotograf Jacob Aue Sobols billeddigt fra sit ophold i Tiniteqilaaq i Østgrønland i foråret 2000 sammen med sin grønlandske kæreste Sabine rummer en række fotografiske vidnesbyrd, rækkende fra intimsfæren over bygden med dens små huse, livet deri og deres beboere i øvrigt til mødet med den omgivende grønlandske natur, eksempelvis piteraq'en, stormen der ikke sådan lader sig tæmme. Tilværelsen som fotograf måtte imidlertid snart vige for tilværelsen som fanger i Sobols søgen efter det enkle og ukomplicerede, måske i en slags stræben efter samhørighed med og kærlighed til Sabine, hendes baggrund og kultur. En lille bygd med 158 sjæle skildret gennem hverdagens store og små gøremål, alt set og sat i arktisk ramme og vilkår - og med en forfatters indre og ydre rejse med støt kurs mod en anderledes grønlandsk verden. En undertone af stille melankoli melder sig, da forholdet til Sabine og det grønlandske viser sig ikke at kunne bære. En flot udgivelse der billedmæssigt sættes i relief af Sobols efterfølgende tekst, der reflekterer over og perspektiverer, hvad det egentlig var der skete med Jacob og den måske lidt mere uudgrundelige 19-årige pige Sabine Ganske vist en lidt anderledes kærlighedshistorie end vanligt, men mon ikke der nok også er læsere til det?.

Read the full assessment