Krass Clement betragter selv sine fotobøger som en slags digtsamlinger. Langs vinden tager udgangspunkt i tre huse, der ikke længere eksisterer. Heriblandt hans egne forældres hjem, der fraflyttes og nedrives for at give plads for en motorvej. Det er dog i lige så høj grad vejene mellem de forskellige huse, der er fotograferet. Hastige snap-shots taget gennem forruden på en bil, bringer os fra sted til sted, og det evige regnvejr og glimtene af ulykker, støtter den fornemmelse af død og forfald, Clement tvinger os til at opleve. Bogen skal ikke betragtes som en række enketbilleder. Der er klare forløb, og de stadige temposkift mellem veje og huse, omhyggelige beskæringer og kontaktkopier skaber bevægelse både i form og indhold. Krass Clement har efterhånden en lang række bøger bag sig, og Langs vinden føjer sig både med hensyn til stemning og insisteren fint ind i "forfatterskabet".