En af de menige fra BOPA (Borgerlige partisaner) fortæller lidt for frisk fra fad og ukritisk om dagligdagen for BOPA-sabotørerne under den tyske besættelse. Med lidt mere hensyntagen tilBørge Brandts og Tage Christiansens »klassiske« Bopasabotage (1. opl. 1945, 2. opl. med stilistiske rettelser, 1962), og til anden besættelseslitteratur ville bogen efter mit skøn have væretbetydelig bedre. Lidt mere fasthed i kronologien og vedføjelse af årstal til datogengivelser, nøjagtige som omtrentlige, ville have gjort bogen lettere at læse for dem, der dengang ikke var fødteller for meget unge og samtidig have gjort den til bedre information om perioden. P. M. vender sig mod heltedyrkelse, men i de »filosofiske« afsnit over dette emne, er han her og der lidtselvmodsigende. Hans karakteristik af socialdemokrater, nazister og kommunister er for lidt nuanceret, og det -bevidst eller ubevidst? - ungdommelige sprog minder til forveksling om det, der brugesaf visse partipolitikere i dag, nårderes modpart skal sværtes. Det er især i nogle afsnit, og det gælder ikke bogens bedste kapitler, f. eks. de afsnit hvor forf.'s far gennem dagbogsnotaterfortæller om sine besøg i Gestapos hovedkvarter, da forf. er fængslet. Så jævnt og ligetil kan det gøres. Som supplement til ovennævnte Bopa-sabotage kan bogen anbefales til folkebiblioteker,uanset størrelse, men ikke som erstatning for samme.