Bøger / faglitteratur

Sæt mål og nå dem : det handler om mennesker : le og lær


Beskrivelse


Om at sætte sig nogle mål, eller forstå sig selv og sine handlinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2010

af

af

Mette Fersum

d. 2. nov. 2010

Bogen henvender sig til alle, der vil forstå sig selv bedre, og sætte sig mål og nå dem. Man skal være opmærksom på, at forfatteren er foredragsholder. Han har på første side under titlen skrevet, at dette er et bogforedrag. Så bogen er skrevet, sandsynligvis som han ville fortælle det, og et sted i bogen pointerer han selv, at det er en "snakkebog".

Bogen handler om at finde ud af de bagvedliggende årsager til, hvorfor vi ikke altid får sat os mål, eller gør det vi ønsker os. Han beskriver (fortæller) rigtig mange små historier fra hverdagen, om hvordan vi ser det, vi vil se, og hører det, vi forventer. Han beskriver, hvordan vi kan finde nye veje at gå. Han beskriver opvækstens betydning, og hvordan den danner de mønstre, vi har i dag. Den handler også om forventninger, både om andres og egne forventninger og om behovet for anerkendelse. Dette kobler han med teori. Til sidst beskriver han forskellige øvelser. Bogen er skrevet i et meget humoristisk sprog, og man kan næsten forestille sig, hvordan han står på scenen og fortæller. Bogen er fyldt med sort/hvide naivistiske tegninger, som på en sjov måde illustrerer de forskellige historier.

Bogen ligner mange af de andre bøger om NLP (coaching m.m.) og har de samme teorier, dog er sproget lidt anderledes i denne bog.

En bog om at sætte sig nogle mål, eller forstå sig selv og sine handlinger. Det minder mig om en god gang peptalk, men jeg tror mange vil kunne lide hans friske sprogstil.