Da Dr. Watson forsvinder sporløst, beslutter Enola Holmes sig for at finde ud af, hvad der er sket med ham. Men da hun stadig er på flugt fra sine brødre, har hun brug for både nyt navn og ny forklædning. Krimi for 12-14-årige.
En dag erfarer Enola, at Dr. Watson er forsvundet. Ingen ved, hvad der blevet af ham, og der er ingen spor at gå efter. Enola går i gang med at undersøge sagen. Hun starter med besøge Dr. Watsons kone for at få nogle oplysninger at arbejde videre med. Men for at kunne bevæge sig ud i Londons gader, uden at blive genkendt, har hun brug for forklædning. Hun opsøger en butik, der sælger alt fra parykker til kunstige skønhedspletter, og da hun går ud derfra, er hun en smuk ung dame. Hos Dr. Watsons kone får Enola øje på en bizar buket med blomster, der alle symboliserer død og ulykke. Det bliver hendes første spor i sagen. For hvem har sendt den ubehagelige buket? Bogen er 3. bind i serien "Et Enola Holmes-mysterium".
En virkelig velskrevet fortsættelse af historien om Enola Holmes. Plottet er spændende og foldes fint ud med små hint til læseren. Bogens stemning minder om gammeldags krimi, og til læsere, der godt kan lide at læse historiske romaner, er der meget at nyde. Har man set filmatiseringen af de første to bøger i serien, vil man helst sikkert elske denne bog.
I samme genre findes fx serien om Sherlock Holmes Sherlock Holmes - et studie i rødt.