I Nordsjælland ligger Nivaagaards Malerisamling med kunstværker fra dansk guldalder samt den italienske og hollandske renæssance. Hvordan og hvorfor godsejeren på Nivaagaard, Johannes Hage (1842-1923), også blev museumsejer, giver denne bog et kompliceret og meget facetteret indblik i. Med fokus på tidens politiske, handelspolitiske, kulturelle og administrative forhold samt ikke mindst på Hage-familiens betydning, føjes brik på brik til billedet af en mand med inititiativ og virketrang og ikke mindst internationalt udsyn, og som i en form for oprør med Statens Museum for Kunst skabte sin egen offentlige kunstsamling. Forfatteren og kunsthistorikeren dokumenterer således en interessant skæbne i en brydningstid med mange komplicerede politiske forhold, og hvor et vist Rembrandt maleri også spiller en rolle. Der er ikke tale om en biografi i traditionel lystlæsningsforstand - dertil er brugt en lidt for kantet og højtidelig stil og en svært gennemskuelig form - men om en bog hvis eksklusive læsermålgruppe skal findes blandt museumshistorisk og museumsforsknings interesserede. De faktuelle tekstafsnit brydes af beskrivelser af nogle af malerisamlingens highlights samt af sort/hvide skitser af malerierne. Afsluttes med noteoptegnelser, litteraturliste samt register.