Books / fiction for children / spænding

Sams hemmelighed


Description


Internetdetektiverne Netsurferne er på banen igen. Denne gang bliver de kastet ud i en sag hvor de skal hjælpe deres gode ven Sam med at finde ud af hvorfor den nye lærer pludselig kun giver Sam dårlige karakterer. En sag der i første omgang virker meget simpel, men inden længe er gruppen forfulgt af en sydamerikansk narkotikabande ...

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. Feb. 2001

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 16. Feb. 2001

Søskendeparret Sabina og Peter er tilbage - i den anden bog i serien Netsurferne. Denne gang bliver de kastet ud i en endnu en sag. De skal hjælpe deres gode ven Sam, med at finde ud af hvorfor den nye lærer pludselig kun giver Sam dårlige karakterer. En sag der i første om gang virker meget simpel, men inden længe er gruppen forfulgt af en sydamerikansk narkotikabande. Sams forældre er også forsvundet, de har været væk længe, og inden ved hvor de er. Der halter historien lidt, for det faktum bliver der talt meget lidt om i historien, og der kommer slet ingen slutning på det. Men ellers en historie med spænding, lidt kærlighed og masser af færden og søgen på Internettet. Denne bog er ikke lige så velskreven som den første, men jeg er sikker på at læserne fra den første bog Operation Delta (00/33) også vil sluge denne. For Internet- og krimi-interesserede fra 11-12 år.


The libraries' assessment

d. 16. Feb. 2001

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 16. Feb. 2001

Sams hemmelighed er en selvstændig fortsættelse af Netsurferne 1 - Operation Delta. Og igen sidder man med en rimelig velskrevet Jan-bog på højt plan, hvor ingredienserne er mod, spænding, farlige og mystiske voksne, angst, kloge hoveder og røde kinder, når skønheden skænker den udvalgte et blik. Der er mange bolde i luften. Hvordan og hvorfor bliver der ændret i Sams karakterer på rektors computer? Hvor er Sams forældre, som har været forsvundet i to måneder? Er der noget mystisk ved Sams nye klasselærer? Hvem er Net Devils? De modige og kloge børn er gengangere fra 1. del. Det hele skal gå meget stærkt, for den nye klasselærer vil komme på besøg hos Sam, og så opdages det med forældrene. Jagten sættes ind på karaktererne, og så ruller lavinen. Klasselæreren overfaldes og trues af tre fremmede mænd, som vil have en diskette af ham. Det er denne bold, der leges med, og det drejer sig om en gammel historie i Venezuela omkring narko, overdosis, politi og hævnakt. Plottet her er skruet godt sammen, og klasselæreren får en ny identitet. Jo, her sker meget. Ikke hele tiden lige spændende og til tider noget overgearet og pjattet, men som helhed en underholdende børnekrimi. Fra 11 år.