Books / nonfiction

Sandheden om snaphaneløgnen


Description


Om friskytternes liv, den skånske krigs glemte tabere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Sep. 2015

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 25. Sep. 2015

Snaphane, som er en betegnelse for en landevejsrøver og brutal morder, har misvisende i svensk historie været anvendt som stempling af de skånske friskytter, der kæmpede på den danske hærs side som patriotiske modstandsfolk i Skåne under svenskekrigene. For videregående historisk interesserede.

I 1600-tallet ramte krig og uroligheder Skåne hårdt - specielt i grænseegnen Göinge, hvor Carit Etlars Gøngehøvding relateres. Tusinder blev dræbt og byer, gårde og landsbyer brændt ned under svenskernes hærgen i den danske provins, som mod den dansksindede befolkning ønske blev indlemmet i Sverige ved Roskildefreden 1658. Under den skånske krig forsøgte Danmark at generobre provinserne, og de skånske friskytter meldte sig igen som patrioter under den danske hærs faner. Efter nederlaget var den svenske hærs gengældelse skånselsløs. Tusindvis blev spiddet, hængt og radbrækket som hævn. Dertil blev friskytterne stemplet som forrædere og betegnet som snaphaner, simple rovmordere, i eftertiden. Bogen er en svensk historikers afdækning af denne løgn.

En grundig og veldokumenteret dybdeboring i et stort kildemateriale, som kommer ud i alle facetter af det historiske nicheemne. Niveauet og især brugen af kilderne i fremstillingen og detaljeringsgraden nærmer sig forskerplanet. Der forudsættes forhåndsviden mht. den bredere ramme ang. Danmarks og Sveriges historie og det europæiske stormagtsspil i 1600-tallet.

Om emnet også SnaphønerSnaphanelederen Svend Poulsen og Snaphanelederen Svend PoulsenOm emnet også Snaphøner og .