Books / fiction for children / roman

Sangen fra hjertet


Description


Mie ødelægger sit forhold og er tæt på at ødelægge meget mere. Hun begår en masse fejl, men lærer heldigvis af dem og kommer stærkere ud på den anden side.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 2019

By

By

Line Dalbro Schaumann

d. 15. Apr. 2019

Trilogien om Mies liv i 1. og 2. G, hvor kærester, veninder og fester fylder meget og hvor hun kæmper for drømmen om at blive sanger. 3 romaner for 14-16-årige.

I "Toner i natten" skal Mie begynde på gymnasiet. Hun er meget nervøs for hvordan det vil blive, da hun blev mobbet den sidste tid i folkeskolen, og nu er hun endt i klasse med sin mobber. Mie går meget op i at synge og drømmer en dag om at blive en kendt sanger. Hun forelsker sig i Casper, men det samme gør hendes bedste veninde - og hvad skal Mie så stille op? I "Lyden af vinger" er det blevet sommer og Mie planlægger at nyde den sammen med sin kæreste. Desværre går det ikke efter planen og hun ender med at tage til Milano for at pleje sit knuste hjerte. I "Sangen fra hjertet" er 2. G. netop begyndt, men Mie har svært ved at finde ud af hvad hun vil og hvad hun føler - for både sin ekskæreste og nuværende kæreste. Det kræver svære valg, inden hun finder sig selv igen.

Trilogi der på nært hold beskriver tanker og følelser hos en ung pige. Der er hjertesorger, veninde-, skole- og forældreproblemer og det hele er beskrevet meget realistisk. Unge vil helt klart kunne spejle sig i mange af de ting som Mie oplever og det gør bogen meget virkelighedstro. Bøgerne er også udgivet i 2004-2009, med serietitlen "Hjerteserien", den nye udgave har en opdateret forside, der vil appellere bedre til de unge.

SindstequilaØjebliksbilleder og Øjebliksbilleder handler om meget af det man oplever som gymnasieelevSindstequila og handler om meget af det man oplever som gymnasieelev.


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2009

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 4. Aug. 2009

Endnu en medrivende og letlæst roman for unge piger over 13 år. 3. del af serien om gymnasiepigen Mie og med en forside, der klart signalerer bogens indhold.

Jeg fik næsten stress af at læse om det hæsblæsende og rodede liv Mie får kastet sig ud i i dette bind. Men jeg tror det er et billede, som mange på Mies alder kan nikke genkendende til. Et liv med skole, fritidsinteresser, forældre der blander sig og alt for meget alkohol og useriøse forhold. Mie er kæresten i London utro med den eks, hun stadig er lun på, og da hun så bliver single, går det galt, når hun får for meget at drikke, hvad hun hele tiden gør. Hun vakler fra fyr til fyr uden at mene noget med det. Selv veninden Sandras kæreste bliver der lagt op til, og det er lige ved at koste hendes bedste venskab. Men Mie er også en stærk pige med et godt bagland og en altopslugende musikinteresse, så hun får sin lille skude rettet op igen og har ved bogens slutning fået dannet sit eget band med egen musik, fået ham hun vil have og igen fået styr på skole og veninder.

En bog, der kan bruges til de læsere, der dels kunne lide de første to bind, men også læser romanerne af Kirsten Carlsen og Trine Juul Hansen.

Bogen var både troværdig i sit persongalleri og i sit tidsbillede. Jeg kunne ihvertfald kende noget fra mine egne teenagepigers verden, og da den er tempofyldt og rimelig let at læse, er det en bog, som nok skal få ben at gå på derude i bibliotekerne.