Books / fiction for children

Sara nanorlu
Sara og isbjørnen (multiple languages)


Description


Billedbog med grønlandsk og dansk tekst, der bygger på en grønlandsk børnesang. Den lille pige Sara leger og bliver venner med en isbjørneunge.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Apr. 2004

By

By

Inger Søndergaard

d. 26. Apr. 2004

En perle af en billedbog, hvis man har grønlandsk blod i årerne. Den er lavet over en grønlandsk børnesang, som er indsunget på en cd, der følger med bogen. Sara keder sig hjemme hos mor og går en tur i den grønlandske sneklædte natur, og her møder hun en isbjørneunge. De leger sammen og bliver hurtigt venner. Ungen følger hende hjem, men bliver skræmt væk af en vred og bange mor. Bogen slutter i Saras seng med godnatsangen om isbjørnen. Bagest ligger cd'en som indeholder to numre: et instrumentalt og et grønlandsk indsunget. Teksten er med parallel grønlandsk og dansk tekst. Fortællingen ledsages af fine og instruktive naturalistiske illustrationer, der enkelt og flot beskriver den grønlandske natur og kultur - herunder Saras leg og venskab med isbjørneungen. Der er tegnet primært i rød/hvide og isblå nuancer. Bogen giver på sin egen stilfærdige måde et aktuelt kig ind i, hvordan det opleves at være et lille grønlandsk førskolebarn. Den vil være en perle for tosprogede grønlændere/danskere, der gerne vil støtte barnet i dets to kulturer. Den kan også bruges til børn fra 3-8 år, når behovet for at kende til grønlandsk kultur og sprog er på tapetet. Der findes andre titler med grønlandsk og dansk tekst fx Gaba 2001.