Gustava Brandt afrunder med denne digre digtsamling trilogien, som blev påbegyndt med den Picasso-inspirerede Emanation og den sprælske Harlekinade, begge fra 1985. Det vil sige: suiten "Lys",som er en del af bogen, er egentlig et mere personligt appendix, der med sin inderlige tone sætter resten af bogen i relief. Her gennemløbes nemlig med udgangspunkt i andre stemmer endforfatterens, heriblandt Harlekins og Kunstnerens forskellige ture virtuost og fantasifuldt og - lur ham! - med ikke så få kig ud gennem bagtæppet fra den listige forfatters side. Billedsproget erfrodigt, og det stilistiske register stort, og selv om digtenes rammer ofte er valgt i Middelhavszonen, bliver mange digte umiddelbare indlæg også i den kulturkritiske linie, som forfatteren lagdeud med i bogen Afmagt (1977). Bogen her bør naturligvis købes i biblioteker, hvor de to foregående bind i trilogien står, men kan også købes separat som en af Gustava Brandts mest mættede poetiskesamlinger, som læsemæssigtnok kræver forudsætninger, men også umiddelbart giver udbytte.