"Farten er det, der fænger i første omgang, men ender med at blive pladens akilleshæl. Det kommer til at virke forhastet, og så hjælper det ikke, at selvom Krisiun siger, de har skåret ind til benet, så er der alligevel for meget fyld med på pladen. Sange som 'Slay the Prophet' og 'Electricide' er ikke nødvendigvis de sange, vi kommer til at høre, næste gang sydamerikanerne gæster Nordeuropa. Men 'Demonic III' må de gerne spille. Det er dødsmetal, så det er til at forstå. Vi nøjes med to store firkanter. Pladen imponerer ved første øjekast, men ender med at blive en jævn affære, når først man kommer dybere ned i den. Indrømmet, vi er ikke nemme at gøre tilfredse".