Books / fiction for children

Se lige mig!


Description


Billedbog, der ud fra enkeltstående situationer lægger op til en snak mellem barn og voksen om det at turde eller sige fra, hvis der er noget man ikke har lyst til.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Elisabeth Bennetsen

2008

Billedbog, som skal bruges til samtale og/eller terapi om sociale færdigheder i enten hjem eller institution. Målgruppen vil være børn mellem 4 og 8 år.

Bogen er mere en brugsbog end en egentlig billedbog. Der er ikke en sammenhængende handling men en række situationer, som enten går over et helt opslag eller kun er på en sides penge. Emnerne er sociale færdigheder, som det at kende sig selv og både turde noget eller lade være, hvis man ikke har lyst. Det kan være at turde springe fra en-meter vippen, dække bord eller lade være med røre ved hunde, som man er bange for, eller fortælle de voksne noget, som er for svært at bære selv, som fx hvis andre børn har været onde ved et dyr. Tanken er, at man skal bruge bogens situationer som udgangspunkt for en samtale enten i grupper eller med det enkelte barn, hvis der er noget, som er en øm tå. Bogens tekst er kort og konkret og ledsages af farveglade og humoristiske illustrationer, som understøtter teksten godt. Forfatter og illustrator kendes fra andre bøger af samme type.

Udover parrets egen Det kan jeg (98/39) passer bogen sammen med Jutta Bauers serie om Søren og Antje Damms Spørg mig (03/38).

En både reel og fornuftig brugsbog, som jeg er sikker på kan finde anvendelse i hænderne på voksne, som vil bearbejde et hverdagsproblem enten i en børneflok eller med et enkelt barn.



Information and editions